Gorm , "Gorm den Gamle", konge af Danmark ¹

  Begivenheder i hans liv:

• Levnedsbeskrivelse. ¹
Gorm den Gamle var en dansk konge, som regerede fra Jelling i midten af 900-tallet. Han har næppe været konge over hele Danmark, snarere over Jylland og Sønderjylland. Han regnes ofte for den første konge i kongerækken. Det skyldes, at han er den første konge, der nævnes i samtidige, danske kilder, nærmere betegnet de to runesten i Jelling.
Teksten på Den lille Jelling sten lyder:
· kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but
eller på lidt mere nutidigt dansk:
· Gorm konge gjorde kumler disse efter Thyra kone sin Danmarks bod
Gorm omtales også på Den store Jellingsten, hvor der står:
· Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna
eller:
· Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne.
Ud fra disse tekster kan vi altså udlede, at Gorm den Gamle var gift med Thyra og far til Harald Blåtand. Det antages, at Gorm ved sin død blev begravet i gravkammeret i den nordlige gravhøj i Jelling, og senere blev overflyttet til en grav i kirken. Træ fra gravkammeret er dateret dendrokronologisk. Det viste sig, at det var fældet sent på året 958. Meget tyder altså på at Gorm er blevet begravet det år. Et skelet, der kan være Gorms, er fundet ved en udgravning i kirken, og en undersøgelse af det har vist, at han ved sin død var mellem 35 og 50 år gammel. Udover at være far til Harald Blåtand havde Gorm den Gamle to børn, Knud Dane-Ast, som blev dræbt under et vikingetogt, født ca. 900 og ifølge overleveringen myrdet på Harald Blåtands foranledning, og Gunhild Gormsdatter og Toke Gormsen.
Gorm den Gamle havde også tilnavnet "Løge", den dvaske, selv om han antages at have samlet sit rige ved at overvinde en række småkonger ved sydgrænsen.
Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson og Adam af Bremen. Disse værker er dog skrevet mere end 100 år efter Gorms død. Derfor må oplysningerne i dem behandles med betydelig forsigtighed. Snorri Sturlason kalder ham Gorm Hardeknudsøn. Derfor antages det, at han var søn af Hardeknud.

Gorm den Gamle, død antagelig 958, dansk konge. Gorm tilhørte Jellingdynastiet, der ifølge Adam af Bremen kom fra "Nortmannia", dvs. Norge eller Normandiet, og efter 900 tog magten fra det dynasti, som kort før år 900 var kommet fra Sverige.
Gorm nævnes første gang 936, da han gav ærkebiskop Unni af Hamburg-Bremen en kølig modtagelse. Han døde antagelig i 958; dette år begravedes en 40-50-årig mand i nordhøjen i Jelling, og hans knogler genbegravedes senere i den første trækirke i Jelling. Denne mand var sandsynligvis Gorm, som da må være født mellem 908 og 918. Ifølge indskriften på den lille Jellingsten var han gift med Thyra, og på den store Jellingsten mindes han som Harald 1. Blåtands far.

Gorm blev gift med Thyra Danebod , dronning af Danmark. (Thyra Danebod , dronning af Danmark blev født i 900 i England og døde i 935 i Jelling.)