Absalon Hvide , biskop af Roskilde ¹

  Begivenheder i hans liv:

• Levnedsbeskrivelse. ²
Absalon d. 21.3.1201, biskop af Roskilde 1158-92, tillige ærkebiskop af Lund fra 1177, den mest fremtrædende politiker og kirkefyrste i 1100-t.s Danmark, søn af Asser Rig og sønnesøn af Skjalm Hvide. Absalon og broderen Esbern sluttede fostbroderskab med kong Valdemar 1. den Store, og da Valdemar i 1157 fik eneherredømme i Danmark, blev Absalon året efter valgt til biskop af Roskilde. Han må have været en af de første danskere, der blev uddannet ved universitetet i Paris, og han stod nu som den, der skulle forestå en nyordning af den danske kirke på Valdemarstidens betingelser, idet ærkebiskop Eskil var kongen uvenligt stemt.

• Levnedsbeskrivelse. ^{1 3}
Absalon (ca. 1128 \endash 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk og ærkebiskop. Absalon var af den indflydelsesrige Hvideslægt, hans forældre var Asser Rig og Inger Eriksdatter og hans farfar var Skjalm Hvide . Han var fosterbror til Valdemar 1. den Store og bror til Esbern Snare.

Fødsel og familie
Absalon blev født i Fjenneslev på Midtsjælland . Han blev født ind i den rige og indflydelsesrige sjællandske adelsslægt Hvideslægten. Absalons far Asser Rig var en af rigets mægtigste mænd, og hans mor Inge var datter af den svenske konge, Erik den Hellige. Allerede fra fødslen var det sikkert meningen, at Absalon som den yngste dreng skulle gøre karriere inden for kirken, medens hans storebror bestyrede familiens ejendomme.
Sagnet om Absalons fødsel
Ifølge et gammelt sagn, der gengives af Saxo Grammaticus blev Absalon født, mens hans fader Asser Rig var i vendernes land. Asser Rig havde, inden han rejste fra sin gravide kone, sagt, at hvis hun fødte en pige, mens han var borte, skulle der bygges et på Fjenneslev Kirke, som han var i færd med at bygge, men hvis der blev født en dreng, skulle der et rigtigt tårn på kirken. Da Asser Rig senere kom hjem, var der to tårne på kirken, da han havde fået tvillinger (Esbern Snare og Absalon).
Opvækst
Absalon voksede op på stormandsgården i Fjenneslev, der lå lige ved siden af den nuværende kirke. Det kom til at få stor betydning, at brødrene Absalon og Esbern voksede op sammen med den senere konge, den forældreløse Valdemar, hvis far Knud Lavard var blevet dræbt i 1131. De tre drenge sluttede fosterbroderskab sammen.
Fra ca. 1146-1156 var Absalon under uddannelse som teolog </wiki/Teolog> på universitetet i Paris, hvor han blandt andet lærte den senere Abbed Vilhelm at kende.
Da han kom hjem, blev han straks indblandet i de verserende tronstridigheder mellem Valdemar og hans to medkonger Svend Grathe og Knud 5. Absalon deltog i Blodgildet i Roskilde, hvor Svend Grathe efter sigende skulle have forsøgt at dræbe Valdemar. Absalon hjalp Valdemar med at flygte til Jylland, hvor Svend Grathe blev besejret. Da Valdemar i 1157 blev enekonge over Danmark, fik Absalon stor indflydelse på regeringen.
Biskop i Roskilde
Absalon blev biskop i Roskilde i 1158 på foranledning af den nykårede konge Valdemar. I denne egenskab omdannede han benediktinerklosteret i Sorø, som faderen havde grundlagt, til et velstående cistercienserkloster med en klosterkirke, der som den eneste del af klosteret er bevaret intakt med undtagelse af klosterporten. I Sorø Akademi, der er indrettet i resterne af de tidligere klosterbygninger, findes rester af murværk fra klostertiden. Absalon var en del af hoffet og som adelsmand en del af den kongelige hærstyrke.
Han fik i 1160'erne overdraget landsbyen Havn (se Københavns historie) og tilliggende byer som len af kongen, hvor han i 1167 byggede en borg på en holm ude i vandet.[2] Rester af Absalons borg ligger stadig under Christiansborg.
Absalon var sammen med Valdemar den Store med til at bekæmpe de vendiske sørøvere, og i 1169 var han med, da vendernes Rügen, dele af Pommern og den vendiske hovedby Arkona blev indtaget.
Ærkebiskop i Lund
Han blev i 1178 ærkebiskop i Lund efter Ærkebiskop Eskil, hvor han begyndte at arbejde for, at den kanoniske ret efterlevedes, men kom derfor snart i åben konfrontation med folket i det østensundske Danmark. I 1180-1182 kuede han med velvillig bistand af de skånelandske stormænd på den mest brutale vis de skånelandske bønders oprør mod hans politik. En politik, der blandt andet gik ud på indførelse af bispetiende. Efter at Knud 6. </wiki/Knud_6.> var blevet konge i 1182, var Absalon i realiteten den, der styrede Danmark.
Død
Ærkebiskop Absalon døde i påsken 1201 i Sorø Kloster. Han blev efterfulgt som biskop af sin fætter Anders Sunesen.
Absalon blev gravlagt i Sorø Klosterkirke, som han selv havde ladet opføre. Liget blev lagt i en blykiste, der nedsattes i en muret grav i højkoret. Absalons ligsten blev opsat i 1536. Det var flere hundrede år efter hans død, så der er ikke tale om et egentligt portræt.
Åbningen af Absalons grav
I 1536 blev graven åbnet for første gang i overværelse af Christian 3., og her fandt man ærkebispen liggende i fuldt skrud med bispehue, bispering og bispestav. Ved samme lejlighed blev der udført en prægtig gravsten i den nye renæssance-stil.
Kongen tilbød ved den lejlighed ringen til biskop Peder Palladius, der dog afslog. Ringen, der er af guld med en indfældet blå safir blev opdaget, da graven blev åbnet for anden gang i begyndelsen af 1800-tallet, og er i nutiden udstillet på Nationalmuseet i København. Graven har i øvrigt været åbnet en tredje gang i 1947, hvor skelettet blev undersøgt.
Sagn om Absalon i krig
I 1159 finder vi første gang vidnesbyrd om bispen med sværd i hånd. Palmesøndag var Absalon blevet alarmeret om en vendisk landgang ved Boeslunde, der dengang var vandforbunden med Storebælt; da vinder Absalon navnkundig hæder, da han med atten af sine hofmænd går de vendiske vikinger i møde, skønt det var mandskabet fra fire og tyve skibe, de fik at kæmpe imod. Sagnet vil vide, at han nedlagde størstedelen, og drev de andre på flugt ind i de nærliggende skove. Det hedder derfor om ham: „med Peders Sværd den Hyrde god/ ej fared frem med Lempe." Herom vidner en mindesten sat ved Boeslunde Kirke.
Om Absalon står der respekt hos Saxo Grammaticus \endash som biskop og som kæmpe (kriger):
Med Bispestaven Kiempen ståer en Konning mellem Klerke
Med Ordets Glavind ingen ståer som Absalon hin stærke
Med Hellebard og Brynje blå på Hingsten Bispen skinner
På blodig Val ej Dansken så en større Sejervinder