Hans Peter Nielsen , boelsmand

  Notater:

# Baaren af gmd Peder Jørgensens hustru af Istebjerg. Faddere: Gmd Peder Jørgensen af Istebjerg; ungkarl Peder Olsen af Tømmerup; hmd Lars Hansen af Kjærby. ¹

  Begivenheder i hans liv:

• Folketælling, 1880. ³
Holbæk, Ars, Tømmerup, Tømmerup Sogn, Tømmerup By, Et Hus, 8, FT-1880, D2924
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Sørensen 55 Gift Husejer, Jordbruger Aarby Sogn, Holbæk Amt
Maren Sørensen 43 Gift Hans Hustru Tømmerup Sogn, Holbæk Amt
Søren Nielsen 22 Ugift Deres Barn, Snedkersvend Tømmerup Sogn, Holbæk Amt
Oline Marie Nielsen 11 Ugift Deres Barn Tømmerup Sogn, Holbæk Amt
Hans Peter Nielsen 8 Ugift Deres Barn Tømmerup Sogn, Holbæk Amt
Ane Kirstine Nielsen 6 Ugift Deres Barn Tømmerup Sogn, Holbæk Amt

• Folketælling, 1901. ⁴
Holbæk, Ars, Tømmerup, Tømmerup, 14 a, 7, FT-1901, D5841
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Sørensen 18/2 1824 G Husfader Husfæster Aarby Sogn
Maren Jensen 2/2 1836 G Husmoder Tømmerup Sogn
Hans Peder Nielsen 23/7 1871 U Barn Husbestyrer Tømmerup Sogn

• Diverse. ⁵
Jens Hartvig Nielsen har skrevet:

Hans er født på Tømmerup Mark, Tømmerup Sogn, Ans Herred, Holbæk Amt. Bortset fra tjeneste i 2 nabosogne, soldatertiden og højskoleophold har han levet hele sit liv i Tømmerup Sogn. Som lille var han svagelig og opholdt sig på de nyåbnede kysthospital på Refnæs i 4-5 måneder.

Ved konfirmationen fik han ug, kun overgået af sognefogedens søn med ugx, medens flere lå lavere i karakter. Straks efter konfirmationen den 04.10. 1885 kom han ud af tjene hos Niels Olsen i Tømmerup, men han havde arbejdet hos ham i drengeårene. På sit dødsleje da han ikke var klar sagde han "Niels Olsen har stjålet meget fra mig, alle de dage jeg ikke fik lov at gå i skole"

Siden tjente han bl.a. 3 år på rørby sogns fattiggård vistnok hos hans fætter, men dette familieforhold er ikke undersøgt. Det må være på denne tid han lærte en pige at kende i Rørby. Hans søster Kirstine har fortalt om dette forhold. At han var rejst tilbage til Tømmerup og besøgte hende på en bestæmt ugedag om aftenen. En af hans kammerater havde sigt til ham, at han skulle prøve at komme uanmeldt en anden aften. Da han kom og åbnede døren til hendes kammer var der en anden og besøge hende. Hans lukkede døren uden at sige et ord og traf aldrig pigen igen. Ifølge Kirstine skulle pigen have fortrudt sin handling.

Medens han tjente gik han 7 år på aftenskole for at dygtiggøre sig i dansk og regning.

Skudsmålsbogen slutter med maj 1893. Efter den tid må han have været arbejdsmand ved jernbanen. Det er givet, at han bevidst har arbejdet på at blive selvstændig husmand. Ved arbejde på jernbanen kunne han tjene flere penge end ved landbruget. Forældrene var blevet ældre og trængte til en hjælpende hånd. I sommeren 1894 var han soldat på sølvgades kaserne i København og vinteren 1896-1897 var han på Høng husmandsskole. Det er tydelig, at højskoleopholdet har inspireret ham. I en regnskabsbog har han ført nøjagtig regnskab over sin fars bedrift og et lige så nøjagtig holsholdningsregnskab for de 3 personer (?). regnskabsbogen befinder sig nu på Landsarkivet for Sjælland, jagtvej 10, København. Det er tydeligt, at han kunne lide at arbejde med tal. I mindebogen fra Høng Husmandsskole er der flere der takker ham for hjælp med regning. Mindebogen findes i Hartvig Nielsens arkiv.

Hans og hans forældre boede nogle år alene i huset på Tømmerup Mark, men i 1906 er Kirstine kommet hjem. Moderen Maren Jensen må være blevet svageligere, hun var nu 70 år gammel og på Hanses fødselsdag den 23.07.1906 dør hun. Folk sagde hun døde af sorg over at skulle forlade den "vaklende rønne". Sandheden var at hun havde glædet sig til at tage til det nye hjem i Tømmerup Holme.

Hans havde købt 7 td. Land jord fra gårdejer Jens pedersens gårds tilliggende i Tømmerup Holme. Matrikel nr. var 12 F af Tømmerup ejerlav. Beboelse og stald var i en længe og blev bygget af de to brødre Per (Peter), der var murer og Søren der var tømrer. I 1907 var det færdig og Hans og Kirstine flyttede ind.

Fra sin ungdom havde Hans været interesseret i organisationsarbejde. Hele livet var han afholdsmand og i perioder bestyrelsesmedlem. Politisk var han tidligt vagt og skal have været med til at stifte socialdemokratisk forening i Tømmerup. I H. P. Hansens bog "mennesker jeg mødte" ses at i 1909 var nr. 3 på socialdemokratiets liste til sognerådsvalget Hans Peter Nielsen. Til sognerådsvalget i 1913 indstillede valgudvalget bl.a. husmand Hans Peter Nielsen, Tømmerup Holme som nr. 2, men opstillingsmødet i foreningen satte ham som nr. 5. I ingen af tilfældene blev han valgt og der foreligger ikke noget om, at han senere søgte valg.

Hans var også med i husmandsbevægelsen. Han har også været formand for forældreforeningen ved Tømmerup Skole, hvor man arrangerede juletræsfest og skovture.

Da Hans begyndte på husmandsstedet i 1907 stod hans søster for husholdningen. Desuden boede deres fader hos dem til hans død i 1909.

Kirstine ar fortalt at hun fik besked på at købe rigeligt ind så de ikke så tit skulle i Brugsen, men på et tidspunkt - vel i 1909 begyndte Hans når han skulle i byen at spørge om de manglede noget fra Brugsen. Forklaringen var den, at der havde været et social tilfælde i Tømmerup Sogn og der var sat en indsamling i gang. I denne indsamling deltog en ekspeditrice i brugforeningen ved navn Jensine Christiansen. Hun besøgte bl.a. Tømmerup Holme på indsamlingsturen. Hans blev interesseret i hende og den 24.04.1910 blev de gift i ubberup valgmenighedskirke. Kirstine måtte ud og søge en ny plads.

Hans og Signe som hans kone kaldtes, arbejdede fortrøstningsfuldt med ejendommen. Ved 1. verdenskrigs slutning skal de have haft 4000 kr. i banken. De 7 td. Land var lovlig lidt og ved siden af samlede Hans æg. Det gav nogen fortjeneste. Det var noget primitivt med hesteomgang som energikilde til tærskeværket. Til belysning brugtes petroleum. I 1916 kom der elektricitet til Tømmerup Holme og Hans fik installeret elektrisk kraft og lys. Nu kom der rigtigt fart på tærskeværket. Det var kun et simpelt tærskeværk, der kun slog kærnerne af. Bagefter skulle halmen samles sammen og bindes og kornene renses på en rensemaskine, der blev drevet ved håndkraft. Først senere indkøbtes et kombineret tærske - og renseværk.

I 1918 blev der mulighed for at udvide arealet med 3 td. Land. Jens pedersens gård blev helt udstykket til de omkringliggende husmandsbrug. Der var tvangsaflevering af korn under 1. verdenskrig og han høstede vist ikke stort mere end der skulle afleveres. De tre td. Land hans købte indeholdt byggetomten fra gården. Det var et stort arbejde at fjerne de mange grundsten. Nogle var så store at de måtte graves ned. 27 læs blev solgt til en vognmand for 1 kr. pr. læs. De blev brugt til byggeri på Kalundborg Sygehus.

Det må være under arbejdet med at rydde disse mange sten at Hans pådrog sig den rygskade, der i mange år gjorde ham syg og i perioder helt uarbejdsdygtig men efterhånden voksede børnene til og kunne hjælpe. Det var dog nødvendigt med fremmed arbejdskraft i nogle år.

I 1926 lånte Hans nogle penge af Kirstine, så han kunne bygge til staldlængerne, så stedet nu fremtrådte som en vinkelbygning.

I 1929 kom landbrugskrisen. I 1932 var hans skattepligtige indkomst 900 kr. Hans fik det helbredsmæssigt bedre med årene, mens hans kone fik et chok da deres eneste pige døde i 1924 og bagefter fik hun astma, der blev værre med årene og sluttelig medførte døden i 1939.

Hans overdrog nu ejendommen til en søn og gik fra aftægt. Han savnede konen, men indrettede sig nemt under de nye forhold. Sønnen, der havde overtaget ejendommen måtte i 1954 mageskifte med en broder. I sommeren 1954 begyndte Hans at skrante. Han havde ellers haft et godt helbred i aftægtstiden. Den 12.11.1954 ebbede livet ud og han fik en fredfyldt død af alderdom.

At karakterisere Hans er ikke så lige til. Han svingede ikke meget i sindsstemning og det var kun, når han talte sig varm i en politisk diskussion, at han kom "op på mærkerne". Han var meget historisk interesseret og havde en efter forholdene stor bogsamling, indsamlet i sine unge år. Flere af bøgerne havde han selv indbundet. Denne bogsamling er gået tabt. Han kunne være noget kantet, når han skulle løse svære problemer. Således kunne han blive uvenner med en nabo om et brønddæksel. Da arvesagen stod på efter hans svigermoder blev han uvenner med sin svoger og svigerinde. Han var meget principfast, hvad pigen i Rørby fik at føle. Normalt var han ikke meget talende, hvad der gik hans kone fra, særlig i de senere år. Det er dog uomtvisteligt at de holdt meget af hinanden og det var et tungt slag for ham at hun gik så tidlig bort.

Der er ingen tvivl om at han indeholdt kvalifikationerne til en boglig uddannelse f.eks. i regnskabsvæsen, men han har næppe haft personlige egenskaber til større lederposter. Det bedste indtryk får man nok ved at læse brevvekslingen med sønnen i København, der befinder sig i Hartvig Nielsens arkiv.

Bilag 1 skudsmålsbog for Hans Peter Nielsen
Bilag 2 udskrift af journal fra kysthospitalet

Hartvig Nielsen

Hans blev gift med Jensine Christiansen, datter af Jens Christiansen , arbejdsmand og Ane Cathrine Jensen, den 1910-4-24 i Valgmenighedskirken i Ubberup. (Jensine Christiansen blev født den 1885-3-15 i Kalundborg,⁶ døde den 1939-7-7 i Tømmerup Holme ⁶ og blev begravet den 1939-7-12 ⁶.)